Fysio flow

Fysio Flow (bindevævstræning) er især for dig, der ønsker at opnå en bedre smidighed og større bevægelighed i kroppen. Med Fysio Flow vil du også opleve, at dit stressniveau falder og dine smerter i kroppen reduceres i takt med, at dit bindevæv bliver mere smidigt og elastisk.

Fokus

Smidighed, bevægelsesfrihed & smertereducering

Træningen

Fysio Flow tager udgangspunkt i yogaens og gymnastikkens verden. I et roligt og kontinuerligt flow med små afspændende og fjedrende strækbevægelser vil bindevævet blive mere smidigt og elastisk. Nogle af øvelserne vil være mere styrkeorienterede bevægelser, hvor der lægges mere belastning på bindevævet, så det bliver stærkere, og du vil fornemme en bedre affjedring i dit bindevæv i dit løb eller gang.

Timen afsluttes med afspænding. Her vil der være fokus på anvendelse af åndedrættet, da åndedrættet har stor betydning for den spænding, vi har i bindevævet og i kroppen.

© Copyright - Den Glade Krop