Blid Hatha Yoga

Blid Hatha Yoga er for dig, der ønsker at få større smidighed, bedre balance og en øget kropskontrol. I undervisningen blander jeg elementer fra Hatha og Yin Yoga, så du får det bedste fra begge yoga-former.

Du er i stillingerne så længe, at du får tid til at mærke dit åndedræt og den indre ro.

Fokus

Smidighed, styrke, bevægelsesfrihed, balance og åndedræt.

Træningen

Vi starter med en god grounding og en rolig mobilisering af kroppen. Herefter arbejder vi med forskellige former for styrke, balance og stræk.
Vi bruger forskellige redskaber som bolde og foamrollers, således kan vi gå dybere ind og påvirke stivhed i muskler og bindevæv.

Hver time afsluttes med en lang afspænding.
Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du medbringer egen yogamåtte, yogabælte, yogaklodser og tæppe til afspænding.
Ellers kan du låne hos os.