Om Den Glade Krop

Den Glade Krop er ejet af fysioterapeut Ida Thorstensen og har til huse midt i Viborg centrum. Her tilbydes superviseret træning, genoptræning og behandling med fokus på nærvær og kvalitet. Jeg tilbyder forløb der effektivt styrker og smidiggør kroppens muskler, led og bindevæv, der er med til at stabilisere og balancere dig fysisk og mentalt.

De små hold giver tryghed og plads til at guide netop dig, og at vejlede dig i, hvordan du tackler de fysiske udfordringer, gener, stivheder eller smerter, som du kommer med.

Der er højt til loftet, let til smil og plads til dig.

Fysioterapeut, Ida Thorstensen

Ida Thorstensen

Jeg er uddannet fysioterapeut i Holstebro i 1999 og har arbejdet som fysioterapeut i både det offentlige og private, og som selvstændig siden 2007.

Jeg har mere end 20 års undervisnings- og behandlingserfaring og har gennem årene fordybet mig i at behandle og genoptræne personer med skulder, ryg, hofte og knæ gener samt brystkræftopererede kvinder.

Det er min erfaring, at behandling og superviseret træning ofte er mere effektiv end medicin, fordi du selv tager aktiv del i dit forløb og dit helbred.

Med etableringen af Den Glade Krop har jeg ønsket at skabe et sted, hvor du føler dig set, imødekommet og motiveret – et sted, hvor jeg med behandling og superviseret træning kan hjælpe dig til en krop, som er mere i balance.