Osteoporose

Træningen er især for dig, der har knogleskørhed eller ønsker at forebygge det. Osteoporose svækker knoglernes styrke, og øger risikoen for knoglebrud. Igennem målrettet fysisk aktivitet stimuleres og styrkes dine knogler og muskler. Derved bliver du stærkere og kan bedre klare hverdagens gøremål. Holdet henvender sig til alle aldre og er både for kvinder og mænd.

Fokus

Styrke, balance, tryghed & velvære

Træningen

Træningen har til formål at styrke knogler, mave- og rygmuskler til støtte for rygsøjlen, benenes muskler samt balance. I undervisningstimen får du også vejledning i, hvordan du bedst lever med Osteoporose og passer godt på din krop hver dag. Timen afsluttes med afspænding.